Gå efter at opfylde FN’s 17 verdensmål – det betaler sig!

– Gå efter at opfylde FN’s 17 verdensmål – det betaler sig!

At ville arbejde på at opfylde FN’s 17 verdensmål kan forene nødvendig idealisme med god forretning.

Man skal blot finde sin helt egen måde at medvirke til at enkelte eller alle 17 Verdensmål bliver opfyldt. Bare spørg Grundfos, Danfoss, Novo Nordisk mfl.. Det gælder private, offentlige, foreninger og for den sags skyld det enkelte menneske. Vi skal finde et link i egen hverdag til Verdensmålene.

Vi skal gøre noget! Vi der lever nu skal efterlade noget til de kommende generationer, som vi er stolte af og kan være bekendt, så jorden overlever på en god måde.

”Der findes forpligtelser, som rækker ud over, hvad der er fastlagt i love og skattebetalinger” citat Due Jensen, Grundfos.

Det indre fokus i virksomheden

Men de 17 Verdensmål er ikke kun et spørgsmål om at fokusere på det ydre miljø og produkt i forhold til virksomheders aktiviteter. Det må hænge sammen med, hvad der sker på virksomhedernes indre linjer. Hvordan er vores hverdagsliv i virksomheden? Hele virksomhedens værdikæde må hænge sammen i lyset af de 17. Verdensmål.

Fx At mindske CO2 udslippet for virksomheden og kunderne (verdensmål 13), må også have konsekvenser for alle ansattes adfærd i virksomhederne. At ville sikre anstændige jobs og økonomisk vækst (verdensmål 8), eller arbejde på ligestilling mellem kønnene (verdensmål 5), kvalitetsuddannelse (verdensmål 4) må have konsekvenser for virksomhedens HR-strategier, for relationerne mellem de ansatte i virksomheden uanset om du er leder eller medarbejder. Har den enkelte ansatte, virksomheden & kunderne et ansvarligt forbrug & produktion (verdensmål 12)? 

De hænger uløseligt påtrængende sammen. Det er hverdagsmål for det gode liv i fremtiden. Det er relationsmål lokalt såvel som globalt.

Så måske er verdensmål 17 det helt centrale fokus at have for os alle, for at opfylde de 16. øvrige? Hvis svaret er ja, så bliver ”Partnerskab for handling” det afgørende omdrejningspunkt for os, hvis vi for alvor vil deltage i at opfylde alle verdensmål?

Hvad er #BOFN17 for en virksomhed?

Vi har startet en virksomhed, som hedder #BO FN 17. Navnet dækker over et hashtag for at vise, at det er væsentligt at så mange som muligt deltager internt som eksternt i udviklingen af ikke kun vores virksomhed, men også andres virksomhedsprodukter & organisationer.

BO står for Bæredygtige Organisationsstrategier, hvor FN17 henviser til det 17. verdensmål – Partnerskab for handling, som vi anser som det verdensmål der muliggør virkliggørelsen af de resterende 16. vi kan ikke ,alene, som organisation, region, landsdel, land eller verdensdel løse de udfordringer vi står overfor nu og i fremtiden. Det kræver partnerskaber lokalt som globalt. 

Bæredygtighed forbindes normalt med nedbringelse af CO2 samt at reducere vores “FODAFTRYK” på jorden. Den forståelse deler vi, men #Bæredygtighed er mere end det. Det handler ligeledes om at organisationer skal forholde sig til hvordan de anvender deres resurser – også de menneskelige. Hvordan skabes der bæredygtige miljøer hvor medarbejdere kan trives, se meningen, være engagerede & motiverede og sidst men ikke mindst skabe resultater der ikke bare ses på tallene, men også kan mærkes og føles hos de ansatte, kunderne og borgerne. 

Der er behov for at gentænke måden hvorpå organisationer arbejde sammen på – eksternt som internt.  Fokus bør sættes på #partnerskaberforhandling.

Vores fokus

Vi henvender os til private virksomheder, offentlige virksomheder, forvaltninger & afdelinger samt de frivilliges foreninger. Der skal samarbejdes på tværs af sektorer. Så er chancerne større for succes med bæredygtighed. Resurseforbrug skal afstemmes på tværs, hvis det skal batte noget.

Hvis Vækst, profit, værdiskabelse skal kunne rummes inden for bæredygtighed, så handler det i bund og grund om partnerskaber for handling – Det er #BO FN17’s DNA.

Klimamål handler ikke kun om begrænsninger om CO2 udslip og genbrug. Det handler i lige så høj grad om godt klima for de ansatte og frivillige i virksomheder & foreninger.

Cirkulær økonomi

er ikke kun for produktionsvirksomheder – Det er for alle virksomheder. Forbruget af resurser kan ændres hos alle organisationer til gavn for større bæredygtighed.

Når en organisation handler, forbruger den – logik for perlehøns. Forbruget har konsekvenser selv om det måske ikke kan aflæses i CO2 regnskabet. Når en frivillig organisation afholder et arrangement som en tilsvarende anden frivillig organisation også afholder, støttet af kommunen, er der tale om overforbrug. Den eneste vinder er oplægsholderen, ikke den kommunale organisation, som bevilger offentlige støttekroner. Ikke tilhørerne, og ikke det lokale & globale regnskab i forhold til FNs 17 verdensmål.

Et forbrug skal frigive eller minimere resurser. Der skal designes andre løsninger som en følge af frigivelsen af ideer, som en reaktion af forbruget af resurser.

Vi skal gentænke vores måde at gennemføre mange af vores aktiviteter på i egen organisation. Når vi afholder fx personalemøder, udviklingssamtaler, møder er forbruget af resurser om ikke ukontrollabelt men muligvis for stort eller unødvendigt. Spørgemålet er kort sagt om hvem aktiviteten tilfører værdi, om den overhovedet gør, eller om det er det kulturelle hamsterhjul der kører endnu en omgang?

Vi skal designe andre løsninger på ryggen af vores normale måder at løse problemer eller arrangere aktiviteter på, som frigiver resurser menneskeligt, økonomisk og miljømæssigt.

Cirkulær økonomi skal i spil organisatorisk og individuelt i alle virksomheder uanset sektor.

Resurseforbrug som fokus

Når du handler forbruger du, men er det særligt overvejet? Kan der frigives resurser, og kan vi designe en anderledes mere bæredygtig måde at arbejde og forbruge på? 

Samlet set en gentænkning af vores interne & eksterne forretningsprocedure og -produkter. Hvor er der spild og overforbrug af resurser, men også unødigt forbrug af glad, engageret og ureflekteret forbrug?

I forhold til Bæredygtighed i organisationer kan følgende spørgsmål formuleres:

• Hvordan er sammenhængen mellem resurseanvendelse i det ekstern & interne samspil i virksomheden?

• Hvordan er vores interne resurseanvendelse afstemt med de menneskelige & miljømæssige personlige & økonomiske omkostninger?

• Hvordan er vores interne resurser fx i form af møder, seminarer, personalemøder mv. en resursemæssig gevinst for den enkelte og for organisationen – i lyset af verdensmålene?

• Hvordan er vores organisering i at løse kerneopgaverne en gevinst for at begrænse resurseanvendelsen til glæde for kunden, borgeren og brugeren?