Bæredygtige organisationsstrategier
Der er for stort spild i de løsninger vi vælger i dag for at følge omstillinger, forandringer, tilpasninger og innovationer. De valgte strategier til løsninger er børn af industrisamfundet, begrænset til kun rationel tænkning og præget af organisatorisk ADHD.
Vi vil have nye løsninger, men anvender gamle metoder & redskaber og fastholder en ledelses- og en organisatorisk tænkning og sprogbrug, som er tæt på at være forældet. Som eksempel Ledelseskommissionens arbejde og anbefalinger, som dybest set er en gentagelse af de seneste tre årtiers fokusområder. I 1987 krævede Moderniseringsreformen bl.a.: “bedre publikumsbetjening og regelforenkling” og “leder- og personaleudvikling”. I kvalitetsreformen af 2007 hed det bl.a. “Borgeren i centrum”, “Attraktive arbejdspladser med ansvar og faglig udvikling, Ledelsesreform – kompetente, professionelle og synlige ledere”. Og i 2018 er det bla. “Borgeren skal i centrum”, “Lederen skal sætte retning” og “Lederne skal udvikle sig”.
Der er brug for fornyelse i det strategiske “mindset” og handlinger!
Gennem vort tidligere arbejde indenfor mange forskellige private & offentlige virksomheder og foreninger, samt som undervisere på diplom i ledelse, har vi kunnet konstatere at mange resurser udnyttes dårligt, når tilpasninger til marked- og politiske- og bevillingskrav skal finde sted. Strukturelle løsninger er for det meste svaret? Rigtig mange omstillinger har haft unødige sociale, økonomiske, juridiske og etiske omkostninger. Det kunne have været gjort bedre, anderledes og mindre smertefuldt for alle involverede!
Når ordet ”bæredygtighed” nævnes retter tankerne sig automatisk mod CO2 udledninger og global opvarmning. Det er jo godt, og måske nutidens vigtigste fokus, men vi vil gerne brede bæredygtighed og bæredygtige løsninger ud til også at omhandle virksomheders strategiske forbrug af menneskelige, faglige & administrative resurser i sin helhed. I praksis betyder det helt grundlæggende:Hvad anvendes tiden på, og hvilken værdi skaber dette resurseforbrug – eller ikke, og for hvem? Hvordan forbruges de organisatoriske kompetencer?
Bæredygtighedsbegrebet skal være bredere
Bæredygtighed er langtidsholdbare løsninger både individuelt og organisatorisk. Det er løsninger, som er gavnlige nu og for organisationens ansatte og borgere, men også fremtidige ansatte og borgere – Lokalt som Globalt.
Filosoffen Peter Kemp behandler i bogen ”Verdensborgeren som pædagogisk ideal” fra 2005 bæredygtighedens fem forskellige dimensioner. Det grundlæggende ideal, er for ham, den etiske dimension. dvs. den er forudsætningen for de andre dimensioner, og betyder at vi tænker ikke kun på os selv, de nære og danskere, men globalt og ikke mindst på de fremtidige mennesker, som endnu ikke er kommet til. De øvrige dimensioner er en social, en naturfilosofisk, en økonomisk og en retlig dimension. Dimensioner som FNs 17 Verdensmål alle dækker.
Det betyder at virksomheder skal arbejde med forretningsmodeller, som har fokus på virksomhedens samlede resurseforbrug, og ikke blot det, der har en direkte kobling til klimaet.
Fremtidens behov for bæredygtige løsninger
Tilpasninger til indre og omverdenens krav kan ikke standardiseres (konceptualiseres). Digitalisering, sociale medier, globalisering fordrer nye måde at betragte ledelse, medarbejdere, samarbejdspartnere på. Derfor må organisationer gentænkes i måden hvorpå de forstås, og måden de fungerer og arbejder på. De formelle grænser mellem organisationens interne liv og omverden brydes.
Vi forestiller os at fremtidens organisationer i højere grad må arbejde efter agile principper og danne små og store partnerskaber – såvel internt som eksternt og tværs.! Agilitet, idet organisationer skal være hurtigere og mere forandringsdygtige bl.a. gennem partnerskaber for handling. Før nævnte flytter fokus fra det organisatoriske faste og besluttede til det borger-/kunderettede og målrettede i sammenhæng med de interne strukturer. Uanset om du er leder eller medarbejder, så er du i hvert fald ansat til at skabe resultater med høj værdi.
Partnerskaber for handling er mindre enheder som organiseres efter veldefineret afgrænset opgave og mål. Det kan både være sammen med en person, en gruppe, såvel horisontalt og vertikalt internt i en organisation og eksternt med andre organisationer eller interessenter.
Alle deltagere i partnerskaber for handling deltager aktivt med fastlæggelse af opgave og formulering af mål. Vi ser ingen barrierer for antallet af deltagere, da det blot er et spørgsmål om organisering af kommunikation fx via de elektroniske medier.
Fx kan borgerdeltagelse eller medarbejderdeltagelse i strategiudvikling organiseres under et #(hashtag)?
Et # skal rammesættes, deltagerne skal indbydes, opgaven skal være konkret, formålet præcist og den fysiske organisering og opfølgning skal være klar og tydelig for alle.
At organisere sig ud fra et eller flere # lyder umiddelbart som alt for løst. Ja, hvis det er den samlede organisation – koncernen. Men inden for rammerne kan organisering under et # betyde større deltagelse fra de ansatte, borgerne, kunderne, interessenterne og tætte samarbejdspartnere. # er åben og lukket på samme tid. Deltagerne er aktive og kan aktiveres kontinuerligt. Deltagelse skal forpligte. # kan reserveres til de der vil deltage eller skal deltage i udviklingen af virksomheden. Opfølgningen er fastlagt som et strategisk tiltag for organisationen.
Det strategiske mindset
I det strategiske mindset får partnerskaber for handling en central rolle. Ved disse retter vi fokus på en anden måde at organisere samarbejde på, der overskrider de formelle organisatoriske grænser. Det betyder at det er opgaverne, der organiserer partnerskaberne for handling på tværs af de formelle organisatoriske grænser. Dette er ensbetydende med at medarbejdere i endnu højere grad bliver medspillere og strategiske beslutningstagere i hverdagen.
Det betyder derved også at beslutningskompetencen skal følge med opgaven og organiseringen i partnerskaber for handling.
Et bud på en bæredygtig forretningsmodel
Fundamentet for modellen er det strategiske mindset, hvor partnerskaber for handling tager udgangspunkt i nedenstående forretningsmodel.
I centrum for modellen er forbrug, idet alle ledere og medarbejdere, fra top til bund, løbende skal vurdere, hvordan resurserne kan anvendes mere hensigtsmæssigt ift. den ønskede værdiskabelse for partnerskabets deltagere.
Udgangspunktet er forbrug af løsning af opgaverne i forhold til borgerne
Bevægelsen rundt i modellen er følgende:
Kan vi frigive resurser ved at gøre det anderledes i forhold til borgere, kunder, kolleger, samarbejdspartnere og andre interessenter? Det kunne være frivillige, erhvervsvirksomheder og borgerne selv? Det kan vi sandsynligvis, så derfor skal der designes nye strategiske handlinger og resultatkrav, måske i et nyt samspil med de involverede?
Det skal afprøves – vi handler.
Men disse handlinger har interne organisatoriske konsekvenser – skal bakkes op. Er der sammenhæng organisatorisk & individuelt resursemæssigt? Er der kompetencemæssig dækning for handlingerne? Er der valgt de rette strukturelle løsninger?
Måske skal løsningen af opgaven designes anderledes.
Det frigiver gensidige interne løsninger organisatorisk.
Forbruget skal igen undersøges nu med nye erkendelser i sammenhængen mellem det eksterne og interne forretningsmæssige.
Hvordan bliver fx udviklingssamtaler, teamsamarbejde, konsulent koncepter, kursus forbrug, kerneopgaven, MED-strukturen, kompetenceudvikling osv. mere strategiske og bæredygtige?
Borgermøder og – deltagelse (inddragelse) kan både øge deltagelse i antal men også med færre resurser. Principperne for Bæredygtighed og partnerskaber for handling er forklaringen.
Partnerskaber for handlinger bæres af deltagernes ejerskab.
Bæredygtighed bliver derved en dobbelt strategi for virksomheder, og under nye strategiske organisationsformer. Alle interessenter bliver inddraget, tager ansvaret for og sidst men ikke mindst tager den i den fælles værdiskabelse.
Deltagelse i opfyldelse af FN 17 forskellige verdensmål fx gennem cirkulær økonomi er det ene – det globale perspektiv. At arbejde strategisk internt og lokalt med bæredygtige løsninger er den anden strategi – det lokale perspektiv. partnerskaber for handling” er det fælles strategiske afsæt for bæredygtig, langsigtet overlevelse for den enkelte virksomhed, uanset om den er privat, offentlig eller er en forening.
Flemming Riishøj & René Dalgas Andersen
Partnerskabere
